Når legen bygges op om et tema
En temalegeplads gør det nemmere for børn at forstå og bruge området. Når der er en rød tråd i designet, opstår legen hurtigere og holder længere. Det kan være et maritimt miljø, naturinspirerede løsninger eller et univers med klare visuelle referencer, som børn genkender og bygger videre på i legen. Nogle projekter starter med en klar idé, mens andre udvikler sig undervejs. Vi hjælper med at finde retningen og omsætte den til en løsning, der fungerer i praksis. Det handler både om valg af materialer, opbygning og hvordan de enkelte elementer spiller sammen.
En temalegeplads skal passe til det sted, den ligger. Det gælder både omgivelser, brugere og den daglige brug. Derfor tager vi altid udgangspunkt i, hvem der skal bruge legepladsen, og hvordan den skal fungere over tid.